Landmåling/En fri opstilling: Forskelle mellem versioner

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning
imported>Boehm
m typog
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 20. feb. 2015, 00:35

Beregning af en fri opstilling i UTM

På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.

Først beregnes A ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:

A=rCrB

Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:

a=(NCNB)2+(ECEB)2

Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:

α=tan1(ECEBNCNB).

B skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne C, hvorefter B kan beregnes. C beregnes ved hjælp af sinusrelationen.

C=sin1(c*sinAa).

B beregnes herefter vha. følgende formel:

B=200AC.

Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler: NA=cos(α+B)*c+NB

EA=sin(α+B)*c+EB

Eksempel

Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:

Observationer: Opst. i punkt A
Pkt. retning vandret afstand
B 3,173 263,043
C 90,368 -
Koordinater:
Pkt. N E
B 137,15 219,32
C 319,23 412,19

Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:

A=90,3683,173=87,195gon

Afstanden mellem punkt B og C:

a=(319,23137,15)2+(412,19219,32)2=265,24m

Retningsvinklen fra B mod C:

α=tan1(412,19219,32319,23137,15)=51,832gon

Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:

α=51,832gon

Vinkel B bliver herefter:

C=sin1(263,043*sin(87,195)265,24)=84,822gon

B=20087,19584,822=27,983gon

A's koordinater bliver hermed:

NA=cos(51,832+27,972)*263,043+137,15=219,20m

EA=sin(51,832+27,972)*263,043+219,32=469,24m

Beregning af en fri opstilling i System-34

På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.

Først beregnes A ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:

A=rCrB

Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:

a=(YCYB)2+(XCXB)2

Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:

α=tan1(YCYBXCXB).

B skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne C, hvorefter B kan beregnes. C beregnes ved hjælp af sinusrelationen.

C=sin1(c*sinAa).

B beregnes herefter vha. følgende formel:

B=200AC.

Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler: YA=sin(α+B)*c+YB

XA=cos(α+B)*c+XB

Eksempel

Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:

Observationer: Opst. i punkt A
Pkt. retning vandret afstand
B 3,173 263,043
C 90,368 -
Koordinater:
Pkt. Y X
B 219,32 137,15
C 412,19 319,23

Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:

A=90,3683,173=87,195gon

Afstanden mellem punkt B og C:

a=(319,23137,15)2+(412,19219,32)2=265,24m

Retningsvinklen fra B mod C:

α=tan1(412,19219,32319,23137,15)=51,832gon

Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:

α=51,832gon

Vinkel B bliver herefter:

C=sin1(263,043*sin(87,195)265,24)=84,822gon

B=20087,19584,822=27,983gon

A's koordinater bliver hermed:

YA=sin(51,832+27,972)*263,043+219,32=469,24m

XA=cos(51,832+27,972)*263,043+137,15=219,20m


I dette eksempel er der målt det absolut minimum af observationer. Målingen er kun bestemt. Dermed vil en evt. grov fejl i observationerne ikke kunne opdages i beregningerne. I praksis vil man altid forsøge at indmålte retninger og afstande til mindst 3 punkter således, at den frie opstilling er overbestemt. Dermed vil man kunne kombinere de forskellige observationer på forskellig vis i beregningerne - med tre kendte punkter kan der dannes 3 vinkårlige trekanter, hvori opstillingspunktet indgår. Dette vil medfører - såfremt der ikke er grove fejl i observationerne - at de beregnede koordinater til punt A vil blive de samme inden for målenøjagtigheden uanset hvilke observationer, der kombineres.

I dette tilfælde vil det bedste koordinatsæt til punkt A være gennemsnittet af de beregnede koordinater ud fra de 3 vilkårlige trekanter. Der findes også beregningsmetoder, hvor man på en gang kan beregne ét koordinatsæt til punkt A ud fra alle observationerne. Denne metode kaldes for udjævning.

Skabelon:Bkat