Landmåling/En fri opstilling

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Beregning af en fri opstilling i UTM

På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.

Først beregnes ∠A ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:

∠A=rC−rB

Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:

a=(NC−NB)2+(EC−EB)2

Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:

α=tan−1(EC−EBNC−NB).

∠B skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne ∠C, hvorefter ∠B kan beregnes. ∠C beregnes ved hjælp af sinusrelationen.

∠C=sin−1(c∗sin⁡Aa).

∠B beregnes herefter vha. følgende formel:

∠B=200−∠A−∠C.

Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler: NA=cos⁡(α+∠B)∗c+NB

EA=sin⁡(α+∠B)∗c+EB

Eksempel

Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:

Observationer: Opst. i punkt A
Pkt. retning vandret afstand
B 3,173 263,043
C 90,368 -
Koordinater:
Pkt. N E
B 137,15 219,32
C 319,23 412,19

Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:

∠A=90,368−3,173=87,195gon

Afstanden mellem punkt B og C:

a=(319,23−137,15)2+(412,19−219,32)2=265,24m

Retningsvinklen fra B mod C:

α=tan−1(412,19−219,32319,23−137,15)=51,832gon

Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:

α=51,832gon

Vinkel B bliver herefter:

∠C=sin−1(263,043∗sin⁡(87,195)265,24)=84,822gon

∠B=200−87,195−84,822=27,983gon

A's koordinater bliver hermed:

NA=cos⁡(51,832+27,972)∗263,043+137,15=219,20m

EA=sin⁡(51,832+27,972)∗263,043+219,32=469,24m

Beregning af en fri opstilling i System-34

På ovennævnte skitse er totalstationen opstillet et tilfældigt sted i punkt A. Koordinaterne til punkt A beregnes ved, at der måles både afstand og retning til punkt A og B, som er to kendte punkter.

Først beregnes ∠A ved at trække retningen mod punkt C fra retninen mod punkt B - dvs.:

∠A=rC−rB

Afstanden a beregnes derefter ud fra koordinaterne til punkt B og C ved hjælp af afstandsformlen:

a=(YC−YB)2+(XC−XB)2

Retningsvinklen fra punkt B til C beregnes herefter ud fra følgende formel:

α=tan−1(YC−YBXC−XB).

∠B skal herefter beregnes. Dette gør vi indirekte ved at beregne ∠C, hvorefter ∠B kan beregnes. ∠C beregnes ved hjælp af sinusrelationen.

∠C=sin−1(c∗sin⁡Aa).

∠B beregnes herefter vha. følgende formel:

∠B=200−∠A−∠C.

Punkt A's koordinater kan nu beregnes ud fra følgende formler: YA=sin⁡(α+∠B)∗c+YB

XA=cos⁡(α+∠B)∗c+XB

Eksempel

Der er målt en fri opstilling med følgende observationer:

Observationer: Opst. i punkt A
Pkt. retning vandret afstand
B 3,173 263,043
C 90,368 -
Koordinater:
Pkt. Y X
B 219,32 137,15
C 412,19 319,23

Vinkel A kan beregnes ud fra de to retninger:

∠A=90,368−3,173=87,195gon

Afstanden mellem punkt B og C:

a=(319,23−137,15)2+(412,19−219,32)2=265,24m

Retningsvinklen fra B mod C:

α=tan−1(412,19−219,32319,23−137,15)=51,832gon

Det ses, at både tæller og nævner er positive, hvorfor der skal lægges 0 gon til retningsvinklen, som så bliver:

α=51,832gon

Vinkel B bliver herefter:

∠C=sin−1(263,043∗sin⁡(87,195)265,24)=84,822gon

∠B=200−87,195−84,822=27,983gon

A's koordinater bliver hermed:

YA=sin⁡(51,832+27,972)∗263,043+219,32=469,24m

XA=cos⁡(51,832+27,972)∗263,043+137,15=219,20m


I dette eksempel er der målt det absolut minimum af observationer. Målingen er kun bestemt. Dermed vil en evt. grov fejl i observationerne ikke kunne opdages i beregningerne. I praksis vil man altid forsøge at indmålte retninger og afstande til mindst 3 punkter således, at den frie opstilling er overbestemt. Dermed vil man kunne kombinere de forskellige observationer på forskellig vis i beregningerne - med tre kendte punkter kan der dannes 3 vinkårlige trekanter, hvori opstillingspunktet indgår. Dette vil medfører - såfremt der ikke er grove fejl i observationerne - at de beregnede koordinater til punt A vil blive de samme inden for målenøjagtigheden uanset hvilke observationer, der kombineres.

I dette tilfælde vil det bedste koordinatsæt til punkt A være gennemsnittet af de beregnede koordinater ud fra de 3 vilkårlige trekanter. Der findes også beregningsmetoder, hvor man på en gang kan beregne ét koordinatsæt til punkt A ud fra alle observationerne. Denne metode kaldes for udjævning.

Skabelon:Bkat